​         

​Telefonnummer: 22 25 90 30

LEAN og digitalisering går hånd i hånd

​Gevinsterne er store ved at anvende LEAN og digitalisering i en sammenhæng, så de digitale initiativer bliver målrettede og i højere grad kommer til at skabe værdi og støtte op omkring allerede eksisterende processer.

Du tænker måske, at det jo bare gælder om at ændre de allerede eksisterende processer fra noget manuelt, til noget digitalt, så der i højere grad ”trykkes på en knap” og tingene bare sker uden menneskelige ressourcer.

Det har du til dels ret i, men anbefalingen herfra skal lyde, at du bør gennemgå processerne, og faktisk ofte en stor del af værdikæden, inden du begynder at tænke i digitaliseringer, for tænk nu, hvis du kommer til at lave noget digitalt, som faktisk slet ikke er nødvendig, om måske endda spild, det vil jo være omkostninger lige ud ad vinduet.

Hvordan kommer du så i gang med processen omkring digitalisering, det kan godt være lidt uoverskueligt, men faktisk slet ikke så slemt, når du sætter lidt struktur på.

Start med et overblik over opgaverne i din virksomhed, hvordan er sammenhængene, hvad er udfordringerne og hvordan styres processerne.

Du kan med fordel lave en stor planche, dels med et overordnet flow, men også med systemoverblik, og snitflader i værdikæden, så du derved skaber et godt fundament for at komme videre.

Lad værdistrømsanalysen vise dig vejen

I LEAN benyttes værdistrømsanalysen til at få overblik over processerne, fjerne spild, og synliggøre sammenhængen i hele værdikæden, noget der med meget stor fordel kan tages i brug, også når vi taler digitalisering.

Værdistrømsanalysen kan bruges fordi:

  • Du får overblik over eksisterende processer (værdikæden)
  • Du har mulighed for at optimere på processerne inden digitaliseringen igangsættes
  • Du har helt styr på fundamentet i din virksomhed, også omkring roller og ansvar
  • Du kan nemt engagere flere i processen, så ejerskabet bliver større
  • Du kan stort set (en til en) overføre din future state (fremtidsbilledet i analysen) til en digital strategi
  • Du har fokus på kunden og sikrer mervædi ved en faktuel tilgang

Alt i alt, så får du en endnu større gevinst, så de digitale tiltag virkelig bliver integreret i virksomheden.

Når analysen laves, vil der i første omgang måske ikke være så stort et fokus på den digitale del, da det jo endnu ikke, i så høj grad, er en del af hverdagen, så der arbejdes med en traditionel værdistrømsanalyse, hvor det er formålet at definere spild, forbedre flow og i de fleste tilfælde også forkorte gennemløbstiden.

Succesfuld digitalisering gennem hele værdikæden

Du vil opdage, at der faktisk er rigtig mange gode muligheder for at optimere processerne, også uden digitalisering, men det får lige en ekstra drejning, hvis vi også tager den del med, du kan for eksempel:

  • Skabe bedre overblik over dine kunder, og derved yde en langt bedre kundeservice
  • Undgå dobbeltarbejde, ved hjælp af genbrug af data
  • Få langt bedre overblik over lagerbestande, indkøb, leverandører osv.
  • Styre dit flow, så opgaver overdrages digitalt og ikke i papirform (eller via mail)
  • Give startskuddet til din virksomheds fremtidige udvikling og eksistensgrundlag
  • Til stadighed have overblik over ”rigets tilstand” – hvor er vi lige nu, og hvad mangler

Noget, der alt sammen ofte tales om, når værdistrømsanalysen laves, og som til tider ses som uoverstigelige udfordringer, som ingen rigtig tror på kan lade sig gøre at ændre på.

Men tænk, hvis du tager det første skridt, ind i den digitale verden, hvor mulighederne er enorme og egentlig bare venter på at du tager beslutningen om, at der skal gøres noget, til glæde for såvel medarbejdere som kunder og leverandører.

LEAN nyheder og tips​

Nyt HÆFTE til dig
Vil du læse mine bud på, hvordan vedligehold bliver mere effektivt.
Læs hele nyheden
LEAN og digitalisering går hånd i hånd
Har du helt styr på værdikæden, fjernet spild, optimeret, fastlagt roller og ansvar, så er næste skridt digitalisering - du kommer ikke udenom.
Læs hele nyheden
STOP spild af TID
Jeg arbejder med en slags kampagne, hvor jeg sætter fokus på SPILD af TID, noget der kan have stor betydning, også for dig.
Læs hele nyheden

LEAN med succes

Succes med LEAN kræver vilje og vedholdenhed - se her på siden hvad der mere skal til.​

Læs mere her

Bestil LEAN-hæfter

Storgaard Innovation er LEAN-praktiker og har skrevet en række praktiske LEAN-hæfter som kan bestilles på pdf. ved at kontakte Storgaard Innovation.​

Hæfterne er ganske gratis

Se mine film om LEAN-ledelse og forskellige LEAN-værktøjer.

Alle mine film findes på YouTube, og ses ved at klikke på linket her under.​

Se mere her

Storgaard Innovation

CVR: 32810071

Kastanievænget 1

7173 Vonge